Strategi & Organisationsudvikling

Nyt år – ny strategi. Få 4 konkrete step til dit strategiarbejde

Det nye år venter lige om hjørnet, og mange organisationer er derfor netop nu i fuld sving med strategiarbejdet. En proces, der starter i løbet af efteråret med det sigte at kunne lancere den ny strategi i begyndelsen af det kommende år. I denne artikel får du fire konkrete step til at komme godt i gang med dit strategiarbejde. For som bekendt er godt begyndt halvt fuldendt.
Artikel

STEP 1: Udarbejd en evaluering af det tidligere strategiarbejde

Inden du/I igangsætter en ny strategiperiode, er det fornuftigt at evaluere den forrige. Formålet er at undersøge, hvad vi har lært af den?

Gennemgå jeres tidligere strategiarbejde, og stil jer selv spørgsmålene:

  1. Hvad er vi lykkedes med i vores tidligere strategiarbejde
  2. – og hvad vi skal blive bedre til denne gang?

Dermed bygger I videre på de styrker, I har som organisation – samtidig med at I undgår tidligere faldgruber.

Kig jeres tidligere strategiarbejde igennem og stil jer ovenstående spørgsmål både ift. jeres forrige analysefase, jeres udviklingsfase og jeres implementeringsfase for strategien.

Hvad har I som organisation lært, som I kan bringe videre med jer ind i det kommende strategiarbejde?

STEP 2: Få sat holdet for det kommende strategiarbejde

Her er der naturligvis ikke en ’one size fits all’, men der er alligevel en række roller og ansvar, der skal placeres for at få sat strategiarbejdet godt i gang. Skriv gerne disse roller ned, så alle er klar over deres ansvar i det kommende strategiarbejde såvel som den mængde ressourcer, hver person forventes at skulle bruge på arbejdet.

Typisk vil der være brug for en overordnet ansvarlig, der ejer strategien, og dette kan være en administrerende direktør, en politisk leder eller en funktions- eller afdelingschef, hvis der er tale om en strategi for et bestemt område. Men hvem ejer strategien, og hvem bliver holdt ansvarlig for dens resultater? Dette bør være klart.

Herudover bør der være en procesansvarlig, som sikrer strategiarbejdets fremdrift og styrer tidsplanen, sikrer at materiale bliver produceret undervejs og koordinerer med de involverede i strategiprocessen. Rollen kan udfyldes af en direktionsassistent, en strategichef eller en tilsvarende nøgle-medarbejder eller alternativt en ekstern konsulent.

Strategiteamet er de personer der skal involveres i arbejdet, og som skal levere data, analyser, input og elementer til strategien. Dette kan være medlemmer af et lederteam, specialister, mellemledere og udvalgte medarbejdere. Disse bør vide, hvad der forventes af dem, og hvor mange ressourcer de skal bidrage med under udarbejdelse af strategien.

Og endelig skal det overvejes, hvem der skal godkende strategien og undervejs fungere som en form for en styregruppe for strategiarbejdet. Denne rolle vil typisk blive udfyldt af en bestyrelse, en politisk ledelse eller en højere placeret ledergruppe, hvis der er tale om en større organisation. Under alle omstændigheder bør gruppen have det afgørende beslutningsmandat for strategiens mål og indhold.

STEP 3: Udarbejd en tidsplan for strategiarbejdet

Strategiarbejdet kan forløbe på mange forskellige måder og kan derfor ikke altid opdeles i skarpe faser. Alligevel er der ofte brug for at få sat nogle deadlines og beslutningspunkter op undervejs i strategiarbejdet. Dette kan være, når dele af strategien skal præsenteres og efterprøves hos øverste ledelse, når medarbejdere skal involveres – eller når større beslutninger om den strategiske retning skal træffes.

De faser, du kan overveje for dit strategiarbejde, er:

  • Opstart og planlægning – som er den fase denne artikel handler om.
  • Analysearbejdet – hvor der skal udarbejdes en ekstern såvel som en intern analyse. Vi udvikler et fælles billede af organisationen og dens omgivelser.
  • Udviklingsarbejdet – hvor der sættes mål for den kommende strategiperiode, og hvor de strategiske indsatsområder fastlægges.
  • Implementeringsarbejdet – som er den periode (årrække), hvor strategien eksekveres.

I praksis er der sjældent tale om en lineær og sekventiel proces, så forvent tilbageløb og overlap mellem faserne. Det er derfor også både nødvendigt og hjælpsomt at have en tidsplan, så deltagerne i strategiarbejdet har overblik over processen. Og ikke mindst, at du selv har overblik, hvis du er den procesansvarlige!

STEP 4: Skab involvering af medarbejderne med tydelige rammer

Det er fristende at udarbejde en strategi på et to dages strategiseminar med ledergruppen. Men ofte giver det et større arbejde, når strategien præsenteres og få – eller ingen – medarbejdere føler noget ejerskab eller begejstring for den præsenterede strategi.

Involvering af medarbejdere er tidskrævende og tit også komplekst – men alternativet er værre!

Så beslut, hvilke medarbejdere og nøglepersoner du med fordel kan involvere gennem strategiarbejdets faser. Denne involvering kan bestå i strategi workshops, interviews af medarbejderne eller samtaler om strategien.

Kommuniker også gerne til medarbejderne, hvad der er strategiarbejdets præmisser. Det kan tit være en fordel at minde om, at strategiarbejdet ikke er en ønskeliste, vi udarbejder.

Vi ønsker at finde frem til strategiens vigtigste indsatsområder ved at tale med medarbejdere, som har nogle andre og vigtige perspektiver end ledelsen. Men vi kan ikke love, at alt bliver løst eller adresseret. Ligeledes kan der være beslutninger, der allerede er taget, og som dermed er vilkår for strategiarbejdet. Vilkår er forhold, vi skal forholde os til – eller rammer, som vi er nødt til at holde os inden for. Der er ingen grund til at bruge for lang tid på at diskutere noget, der allerede er besluttet!

Omvendt er det også ekstremt vigtigt, at medarbejderne kan se deres input bliver brugt og respekteret i processen. For der er kun én ting, der er værre end ingen involvering – og det er pseudo-involvering!

For at få en god start på strategiarbejdet bør du/I overveje følgende:

  • Udarbejde en selvevaluering af det tidligere arbejde
  • Få sat strategiholdet
  • Få udarbejdet en tidsplan
  • Og skab involvering af medarbejdere og nøglepersoner fra start

Vil du høre mere? 

Ønsker du at lære mere om udvikling eller implementering af strategi, så overvej Mannaz Strategikonsulentuddannelse, som kan tages som et samlet forløb eller i moduler – eller ræk ud til mig for en snak om, hvordan I får iværksat jeres strategiarbejde bedst muligt.

Assciated Consultant

Kom på kursus

Ledelse Pakkepris -17% 4.8

Mannaz Strategikonsulentuddannelse

Få værktøjer og metoder til at udvikle og implementere din organisations strategi.

42.999 kr. ekskl. moms 7. maj 2026 København & Aarhus 8 dage
Tilmeld dig her
Ledelse 4.5

Strategisk Lederuddannelse

Strategisk ledelse på masterniveau for erfarne ledere - styrk din kompetence til at lede i en foranderlig verden.

99.999 kr. ekskl. moms 25. jun 2026 Andre lokationer 11 dage
Tilmeld dig her
Ledelse 4.8

Strategiimplementering - fra strategi til resultater

Kursus i strategiimplementering lærer dig at komme fra strategiske intentioner til handlinger.

24.999 kr. ekskl. moms 11. jun 2026 København & Aarhus 4 dage
Tilmeld dig her
Ledelse 4.7

Strategiudvikling – fra analyse til strategi

På kurset i strategiudvikling lærer du at designe en strategi, der skaber resultater.

20.999 kr. ekskl. moms 7. maj 2026 3 lokationer 3 dage
Tilmeld dig her
Kommunikation 4.3

Strategisk kommunikation

Dette er et grundlæggende kursus for dig, der ønsker at skabe forandring med din kommunikation.

12.999 kr. ekskl. moms 27. aug 2026 København 2 dage
Tilmeld dig her
Ledelse Tilvalgskursus 4.8

Strategikonsulentens rolle som facilitator

Facilitering af processer og workshops.

5.999 kr. ekskl. moms 24. apr 2026 København 1 dag
Tilmeld dig her
Workshop Workshop

Workshop i strategiske forandringer

Når samarbejde er nøglen til at skabe fremdrift i strategiske initiativer.

26.999 kr. ekskl. moms Dato er ikke fastlagt 3 lokationer 1 dag
Tilmeld dig her
Inspiration
Strategi & Organisationsudvikling Strategi: Dit redskab til at stå fast i en hurtig verden

I en tid, hvor forandringer og nye teknologier konstant banker på døren, kan det som leder være udfordrende at bevare overblikket og handlekraften. Strategi er ikke kun for de store konsulenthuse eller topledere – det er et praktisk og nødvendigt redskab for dig, der skal navigere i dagligdagens kompleksitet og samtidig gribe fremtidens muligheder. I denne artikel får du inspiration og 10 helt konkrete greb til dit videre strategiarbejde.

Strategi & Organisationsudvikling Strategiudvikling i virksomheder: En kilde til vækst, innovation og konkurrenceevne

Bliv klogere på: Hvad strategi er, hvorfor strategisk tænkning er afgørende for alle typer af organisationer, og hvordan man går fra strategi til handling. Læs med og få inspiration til jeres strategiudvikling.

Strategi & Organisationsudvikling Få fif til at navigere strategi og transformation i 2025

Effektiv eksekvering af strategi og målrettet transformation er afgørende for en organisations overlevelse og vækst. Uden en effektiv udførelse vakler selv de mest geniale strategier. Det er broen mellem vision og virkelighed, idet strategien forvandler planer til håndgribelige resultater.

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden indenfor ledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

The potential is people