Professor, økonomisk geograf og samfundsforsker med speciale i planlægning og gennemførelse af store projekter, Bent Flyvbjerg, hævder i P1-programmet ”Brinkmanns briks”, at studier har vist, at stort set alle projekter går galt i et eller andet omfang – et fænomen han har døbt ”Jernloven”.
Studierne viser, at kun 50% af projekter gennemføres inden for aftalt budget – og kun 8,5%, hvis vi også ser på aftalt tid. Særlig slemt står det til, hvis vi også inddrager ’levering af aftalt udbytte/benefits’ – her falder succesraten til sølle 0,5%. Sagt med andre ord: Kun ét projekt ud af 200 leverer inden for aftalte rammer. Nogle af de væsentligste barrierer er:
Ovenstående gælder ikke kun for danske projekter – men omfatter også projekter i andre lande.
Læs også vores: Guide til projektledelse
For det første er det altid vigtigt at se bagud, før man kører frem – derfor er en erfaringsbaseret tilgang til estimering af projekterne essentiel. Denne tilgang kan i sig selv reducere nogle af problemerne med uniqueness bias og overoptimisme.
Systematisk erfaringsopsamling, involvering af personer med konkret erfaring, øget anvendelse af simulering og prototyping er i denne sammenhæng vigtige elementer.
Men vigtigst er det at indtænke ”jernloven”, når et projekt planlægges – og her kommer project recovery ind i billedet.
Et planlagt recovery beredskab og succesforståelse er nøglen til redning af projekter i vanskeligheder. Projekters succes afhænger mest af alt om den værdi projektet forventes at skabe for de væsentligste interessenter. Så enhver redning af projekter i farezonen skal ske med udgangspunkt i den konkrete situation og ”projektets mulighed for at skabe en værdi, som er omkostninger og indsats værd”.
Hvis din virksomhed har et veltilrettelagt recovery beredskab, kan dette i mange tilfælde medvirke til, at projektet kan skæres til, så nytteværdien står mål med indsatsen – alternativt kan projektet stoppes, fordi der ikke kan opnås en tilstrækkelig nytteværdi.

Et recovery beredskab kræver en tilgang til ledelse og gennemførelse af projekter, som på tilstrækkelig vis kan leve op til nedenstående:
En undersøgelse gennemført af Center for Business Practices (CBP) viser, at blandt virksomheder med et etableret recovery beredskab formåede 43% succesfuldt at gennemføre projekter i farezonen, og 37% at redefinere og gennemføre projekterne, så nytteværdien stod mål med indsatsen.
Et velfungerende recovery beredskab kan forhindre at nyttige projekter kører af sporet og medfører store tab for din virksomhed – ikke alene kolde kontanter, men også tab af markedsandele som følge af ridser i renommeet.
Mannaz afholder i februar 2026 et kursus, som henvender sig til erfarne projektledere, projektejere og medlemmer af styregrupper, program- og porteføljeledere samt linjechefer.
Deltagerne vil få en grundig indføring i Project Recovery roller og ansvar, processer og organisering. Programmet vil tage udgangspunkt i deltagererfaringer og projekter, ligesom erfaringsudveksling og reflekterende læringssessioner vil inspirere og fremme forståelsen for, hvordan Project Recovery kan implementeres i egen organisation/projekt.
Kontakt Mannaz, hvis I har behov for information om, hvordan du eller din organisation kommer videre. Ræk endelig ud – for Mannaz tilbyder såvel tilpasset kompetenceudvikling som støtte ved hel eller delvis indførelse af et project recovery beredskab.
hbn@mannaz.com
+45 5139 6259
Få mere viden indenfor projektledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.