Projektledelse & Agile principper

Udvikling og læring som drivkraft for forandring

Alle ønsker udvikling, men ingen forandring! Hvorfor er det sådan? Er det ikke spild af menneskers potentiale, tid og tabte muligheder, hvis udvikling ikke fører til forandring? Langt de fleste vil gerne både udvikling og forandring. De vil bare gerne selv beslutte sig for både udviklingen, forandringen og især have indflydelse. Forandringen skal give mening! Der skal være tryghed, og den enkelte skal kunne se sig selv i forandringen for at opnå udviklingen.
Artikel

Denne artikel beskriver, hvordan læring fra et træningsforløb kan indarbejdes i hverdagen og anvendes til at forbedre den virkelige verden i en evolutionær proces.

Når udvikling og forandring planlægges med et træningsforløb, er udfordringen ofte, at der før træningsforløbet ikke sættes mål for den ønskede læring. Der er travlt i hverdagen, og opgaverne bliver ikke mindre af ekstra fokus på læring og træning i en periode. Det er vigtigt med opbakning og støtte hos egen leder.

I tiden efter træningen angriber hverdagen endnu mere!

Der afsættes ikke tid til at træne og udvikle de nye kompetencer, som skal lede frem til forandringen. Træningen er slet ikke tænkt ind i egen kontekst af hverken medarbejder eller leder. Dette gør selve forandringen til noget ukonkret, som er svært at håndtere i en travl hverdag.

Forandringer er ændringer af vaner og adfærd.

Det er en forskel fra det, vi gør i dag, til noget andet (nyt), som vi vil gøre fremover. Fra adfærdsdesign ved vi, at det forudsætter meget konkrete og målbare tiltag, og det tager tid at udvikle nye kompetencer til den nye adfærd.

Hvis ikke der er en klar sammenhæng mellem forandring (det vi vil opnå) og det, vi skal gøre som konkrete aktiviteter (og hvordan vi vil opnå det), så giver det ikke mening. Tilliden til forandringen falder, og energien forsvinder. Og så er man lige vidt…

Der er derfor afgørende at gøre forandringen meningsfuld, at gøre handlingerne ekstremt operationelle og meget konkrete. Her er det faktisk bedre med små uambitiøse mål end at arbejde med den store forkromede, perfekte plan.

Forandringen skal være noget, du virkelig gerne vil, som du prioriterer, og som du har en tro på kan lade sig gøre i praksis.

Du har selv ansvaret for din egen kompetenceudvikling! Hvordan bygger du din egen træningsplan?

Det kan du læse her:

Alle ønsker udvikling, men ingen forandring! Og hvorfor ikke – de triste erfaringer!

Kom på kursus inden for projektledelse

Kontakt

Associated Consultant
Inspiration
Projektledelse & Agile principper Alle ønsker udvikling, men ingen forandring! Og hvorfor ikke – de triste erfaringer!

Ordsproget er ofte tillagt Søren Kierkegaard, imidlertid er det ikke muligt at fastslå, om det faktisk er fra Søren Kierkegaard. Hvorfor er det alligevel interessant? Hvorfor er det, at ingen vil forandring? Er det ikke spild af ressourcer, hvis udvikling ikke fører til forandring? Langt de fleste vil gerne både udvikling og forandring. De vil bare gerne selv beslutte sig for både udviklingen, forandringen og især have indflydelse. Forandringen skal give mening! Der skal være tryghed og den enkelte skal kunne se sig selv i forandringen for at opnå udviklingen.

Projektledelse & Agile principper Er jeres projekter gearet
til en verden i forandring?

Mere volatile markeder, kortere produkt-livscyklusser, større fokus på medarbejdere, bæredygtighed og tolerance. Alt sammen er med til at gøre virksomhedens projekter mere udsatte for skift i forventninger og eksekveringsbetingelser. Derfor skal projektkultur, ledelse og organisering afspejle disse forhold, hvilket den nye PMBOK 7th fra PMI kan bidrage til.

Projektledelse & Agile principper Større projektmodenhed vil hjælpe Energisektoren i en aktuel, grøn omstilling

Energi- og vandforsyningen spiller en afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Det er derfor vigtigt, at energisektorens projekter er succesfulde, overholder både tids- og budgetramme og giver de planlagte gevinster. Det kræver en højere grad af projektmodenhed end den, der kendetegner sektoren i øjeblikket, konkluderer rapport.

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

The potential is people