Projektledelse & Agile principper

Scrum Board: Et redskab til agil projektstyring

Et Scrum Board er et vigtigt værktøj inden for Scrum og agil projektledelse. Her kan du få indsigt i, hvordan I skaber et overblik, der skaber værdi i arbejdsprocessen.


Artikel

Inden for agil projektledelse er Scrum en af de mest anvendte metoder til at håndtere teamets komplekse projekter. Et Scrum Board kan ende med at være den afgørende forskel mellem et team, der kæmper med overblikket og et team, der arbejder effektivt og målrettet mod et fælles mål.

I en agil arbejdsproces handler det om at sikre gennemsigtighed, struktur og samarbejde, og her er Scrum Boardet et af de mest værdifulde og anvendte redskaber.

Her kan du læse om, hvordan boardet bruges i praksis, og hvordan I får mest muligt ud af Scrum Boardet. Du kan også finde Mannaz’ kurser i Agile, Scrum og SAFe her.

Hvad er et Scrum Board?

Et Scrum Board er et værktøj inden for Scrum-metoden, der fungerer som et funktionelt og visuelt redskab til at organisere arbejdet i et arbejdsteam.

Formålet med Scrum Boardet er at skabe et klart overblik over arbejdsopgaver og arbejdsstatus i Scrum-teamet. På den måde kan teamet strømline deres arbejdstilgange og få et fælles overblik over, hvilke opgaver der skal laves, hvilke der er i proces, og hvilke der er afsluttet.

I Scrum-metoden, hvor arbejdet struktureres i tidsbegrænsede perioder kaldet sprints, hjælper Scrum Boardet med at visualisere fremdriften og sikre, at teamet holder fokus.

Scrum Masteren spiller en helt central rolle i brugen af Scrum Boardet. Her er det nemlig Scrum Masterens opgave at facilitere daglige møder, hvor teamet gennemgår Scrum Boardet og at vejlede teamet til at tage ejerskab over deres opgaver.

Læs mere om Scrum Master her.

Hvordan bruges et Scrum Board?

Et Scrum Board kan enten være fysisk i form af eksempelvis et whiteboard med kolonner og post-its på – eller digitalt på en fælles platform, som alle i teamet kan tilgå fra deres enheder.

Scrum Boardet har samme princip som et Kanban Board, som er en anden agil metode. Her trækkes opgaverne gennem et defineret flow, så alle opgaver løses efter korrekt prioritering. Scrum Boardet administreres både af Scrum Masteren, Product Owneren og af selve Scrum-teamet:

  • Scrum-teamet opdaterer Scrum Boardet løbende og sikrer at boardet er strømlinet med den aktuelle arbejdsstatus.
  • Product Owneren har ansvaret for at prioritere arbejdsopgaverne i Product Backlog og definere, hvilke opgaver der skal indgå i Sprint Backlog. Med andre ord står Product Owneren for at sikre, at de vigtigste opgaver udvælges til næste sprint.
  • Scrum Masteren bidrager til at fjerne forhindringer, der potentielt kan stå i vejen for at arbejdsprocessen udfoldes optimalt, og at Scrum-teamet har gode forudsætninger for at arbejde selvstændigt.

Se Mannaz’ Scrum Master uddannelse her.

Opbygning af Scrum Board: Find din skabelon hos Mannaz

Selve Scrum Boardet er typisk opbygget af tre kolonner, der har til formål at vise opgaverne i et sprint. På boardet er der derfor én kolonne for hver af arbejdsprocessens faser. Kolonnerne til arbejdsstatus kan være:

  1. To do: Opgaver, der er planlagt i Product Backloggen, men endnu ikke er påbegyndt.
  2. In Progress: Opgaver, som er flyttet fra Product Backloggen til Sprint Backloggen, og som derved er i gangsat.
  3. Done: Opgaver, der er afsluttet, som er klar til eventuel evaluering.

Scrum

 

I kan nemt designe jeres eget fysiske Scrum Board, som med fordel kan placeres som centrum til jeres kommende møder. Til Scrum Boardet skal I bruge 1) et stort whiteboard, 2) tape til at inddele whiteboardet i kolonner, 3) post-its og 4) eventuelt magneter med jeres ansigter på til nemt at uddelegere arbejdsopgaver.

Hvad kan et Scrum Board bidrage til i en Scrum-proces?

Scrum Board er et redskab til at gøre den agile arbejdsproces overskuelig for at kunne fjerne forhindringer for fremdrift i en sprint. Det er en helt central pointe inden for Scrum, at teamet skal styrkes i at arbejde selvstyret og organisk, og derfor er et prædefineret flow helt afgørende.

Læs om agil projektledelse her eller se Mannaz’ projektlederuddannelse her

Fordele ved at bruge et Scrum Board

  • Øget gennemsigtighed og synlighed: Et af grundprincipperne i agil projektledelse er netop at arbejde ligeværdigt, åbent og med stor gennemsigtighed i både ansvarsområder og arbejdsprocesser. Scrum Boardet giver et visuelt overblik, som skaber værdi både undervejs i sprinten og for det færdige resultat.
  • Samarbejde i teamet: Hele teamet strømlines og får et fælles og klart billede af, hvad der arbejdes på, og hvem der har ansvaret for hvad. Derudover er det en essentiel faktor for trivsel og fremdrift, at teamet har føling med, hvilke arbejdsopgaver der allerede er fuldført, og hvilke opgaver der mangler at blive lavet.
  • Fleksibilitet og behov: Scrum Boardet er et vejledende redskab, som kan tilpasses teamets individuelle behov og arbejdsgang. Den store fleksibilitet gør det muligt at justere boardet, så det bedst understøtter teamets workflow. På den måde kan teamet i fællesskab skabe den mest effektive proces.

Sådan får I mest muligt ud af Scrum Boardet

  1. Hold boardet opdateret og relevant: Sørg for, at Scrum Boardet altid afspejler den aktuelle sprint, så teamet har et præcist overblik.
  2. Brug boardet aktivt i daglige stand-ups: Gør Scrum Boardet til et fast referencepunkt i daglige møder for at sikre struktur og fremdrift.
  3. Evaluér, og tilpas efter teamets behov: Justér boardet efter teamets behov, og optimer workflows, hvis noget ikke fungerer i praksis.

Kom i gang med at bruge dit Scrum Board i dag

Der findes forskellige værktøjer og metoder til at styrke din rolle som Scrum Master eller teammedlem i en agil arbejdsproces. Et Scrum Board er et af de håndgribelige redskaber, som kan være med til at skabe struktur og drive en problemfri arbejdsproces i jeres sprints.

Hos Mannaz tilbyder vi kurser og uddannelser, der kan styrke jeres arbejdsplads inden for Scrum og agil projektledelse. På kurserne får du ikke kun teoretisk viden men også praktiske værktøjer til at implementere Scrum Boardet effektivt i dit team.

Vil I styrke jeres agile arbejdsprocesser? Se alle vores kurser i Scrum her.

Kurser inden for projektledelse

Inspiration
Projektledelse & Agile principper Seks vigtige fokusområder for projektlederen anno 2025

Behovet for innovation og forandring har aldrig været mere aktuel – og alt tyder på, at det er en udvikling, som blot vil accelerere i 2025 og fremover. Samtidig bliver projekterne udsat for hyppige ændringer og forandringer undervejs, som gør det umuligt at gennemføre projekter efter den gamle opskrift. Derfor får du som projektleder her gode råd til seks vigtige fokusområder for 2025.

Projektledelse & Agile principper Er jeres projekter gearet
til en verden i forandring?

Mere volatile markeder, kortere produkt-livscyklusser, større fokus på medarbejdere, bæredygtighed og tolerance. Alt sammen er med til at gøre virksomhedens projekter mere udsatte for skift i forventninger og eksekveringsbetingelser. Derfor skal projektkultur, ledelse og organisering afspejle disse forhold, hvilket den nye PMBOK 7th fra PMI kan bidrage til.

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.


The potential is people