Ledelse & Teamudvikling

Fremtidens ledere skal stå fast i en hurtig verden - og støtte deres medarbejdere i at gøre det samme

Som menneske kan man føle afmagt i vores foranderlige verden. Men som leder er der en forventning om, at man står stærkt og er en stabil støtte for dine medarbejdere - og samtidig tør være sårbar og give udtryk for din egen tvivl. Men hvordan gør man det, og hvilken ledelsesstil er den rigtige? For hvordan bliver man en stabil og visionær leder i temmelig kaotisk verden?
Artikel

Verdens konstante udvikling med øget digitalisering og globalisering går hånd i hånd med en eskalerende klimakrise, kompleksitet og foranderlighed1. Hver dag synes verden at blive mere kompleks, usikker, flygtig – og til tider skræmmende og overvældende2. Det ulogiske bliver logisk, det skøre bliver normalt. Forestillingen om overskuelighed ligger langt, langt væk.

Så hvordan forbliver du en stabil og visionær leder, og hvilken ledelsesstil kaldes der på, for at lede i en verden, der skifter igen i morgen?

Det smittende lederskab

Som leder har du magt til at påvirke andres følelser, uanset om du er uformel leder eller CEO – om vi vil det eller ej, så kommer ledelse altid med socialt ansvar. Den amerikanske forfatter, psykolog og videnskabsjournalist, Daniel Goleman, skriver:

”Samspil mellem en gruppes følelser skaber en følelsesmæssig suppe, hvor hver især tilfører sin egen smagsnuance – men det er lederen, som tilsætter det stærkeste krydderi. Hvorfor? På grund af forretningslivets eviggyldige sandhed: Alle holder øje med chefen. Folk får deres følelsesmæssige stikord fra toppen.”

I moderne nordiske organisationer med flade hierarkiske strukturer, kan denne indflydelse være subtil eller svær at se, men det er altid en væsentlig ledelsesfunktion, at du som leder påvirker og støtter dit teams kollektive følelser i en hensigtsmæssig retning. Ledere sætter retningen og ‘administrerer meningen’ blandt en gruppe medarbejdere. Der bliver lyttet til, hvad du som leder siger, også når du ikke siger noget. Derfor har din adfærd altid betydning.

At kunne regulere og kontrollere
sin adfærd

Den østrigske neurolog, psykiater og filosof Viktor E. Frankl er kendt for at have sagt, at vores frihed og udvikling ligger i mellemrummet mellem stimuli og respons, og muligheden for at agere eller reagere på det, der kommer imod os.

“Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom.” – Viktor E. Frankl

For at kunne udvide mellemrummet kræver det, at vi træner vores resiliens – samt skaber og bruger dette rum mellem stimuli og respons til regulering af adfærd, som er nødvendigt som leder og rollemodel. Det kræver, at du kender dig selv og kan tage tempoet ud af situationerne, du står i – samtidig med at du kan stå fast og stærkt i foranderlighed og den tvivl og usikkerhed, som kommer med den.

Mikropauser, hvordan du resetter:

Brug åndedrættet

Dybe vejrtrækninger aktiverer det parasympatiske nervesystem, som hjælper kroppen med at slappe af og reducere stresshormoner som kortisol.

Udtryk dine behov

Brug “Jeg har brug for”-sætninger f.eks. “Jeg har brug for et øjeblik” eller “Tak for at spørge, jeg vender tilbage” – du behøver ikke altid have svaret med det samme som leder, det er okay at give sig selv et refleksionsrum.

Prøv Stop-træk vejret-Reflektér teknikken

Før du svarer, tag en dyb indånding, hold en pause, og saml dine tanker, overvej den mest hensigtsmæssige respons, før du giver et svar. Alternativt, fjern dig fra situationen og lav øvelsen for dig selv, inden du går tilbage i situationen.

Tag pause mellem møder

Mangel på reset og pauser kan skabe kognitiv træthed, øget stress, nedsat produktivitet – og der er ingen af os vores bedste version

Så hvordan kan jeg aktivt træne mine evner som leder?

At opbygge din personlige resiliens:

Resiliens er din håndtering og tilpasningsevne, når du udsættes for modgang eller stress, samt i hvor høj grad, du er i stand til at komme dig efterfølgende. Dette er både tilpasning til forandringer, evnen til at kunne bevare ro og overblik i vanskelige situationer samt at finde løsninger og lære af tidligere erfaring. Det personlige resiliensniveau er primært bestemt af ikke-arvelige faktorer såsom søvn, afslapning, mindset og kognitiv træning, hvilket gør work-life balance afgørende for at give plads til afslapning og restitution. Restitution er individuelt, og kan være alt fra løb, læsning eller noget tredje – så længe du i et tidsrum undgår arbejdsrelaterede tanker og aktiviteter.

Du kan samtidig anvende kognitiv adfærdstræning som et værktøj til at styrke din egen resiliens. Det handler om, hvordan du opfatter og håndterer potentiel modgang i dit miljø.

  • Udfordr dine negative tanker. Overvej om, der er nogen realitet bag dem eller om du måske har draget en forhastet konklusion?
  • Spor dine tanker og følelser og registrer mønstrene over tid fx via dagbog. Prøv at omforme dem til positive perspektiver – fx. “Hvis jeg fejler i dette, er det en læringsmulighed” i stedet for “Jeg er ikke god til mit arbejde/en dygtig leder, hvis jeg kommer til at fejle.”
  • Udvikl dine problemløsningsfærdigheder. Opdel overvældende udfordringer op i mindre opgaver og adresser hver enkelt systematisk i mindre handlingsorienterede trin for at overskueliggøre dem.
  • Anvend afslapningsteknikker til at fremme en rolig, fokuseret sindstilstand, som forbedrer din følelsesmæssige regulering: Håndter intense følelser ved at fokusere på forbindelsen mellem tanker og følelser.

Ved at styrke disse elementer, opbygges din egen personlige resiliens og modstandsdygtighed i din ledelses omskiftelige landskab .

Emotionel Intelligens* er et must

En stærk leder starter med at lede sig selv. Udvikling af dine kompetencer indenfor emotionel intelligens er centralt i fremtidens lederskab. Selvbevidsthed og forståelse af egne følelser, styrker og svagheder, samt at kende teknikker som hjælper med at kontrollere og håndtere, når de kommer, så du kan vise ro og konsistens i din adfærd som leder.

  • Giv dig selv lov til at mærke dine følelser – følelser er naturlige og fortæller os ting, vi skal vide. Undgå at dømme dem eller undertrykke dem.
  • ‘Name to Tame’ – Udvid dit ordforråd omkring følelser for at kunne beskrive dem bedre – og vær bevidst om det underliggende behov, der kunne være.
  • What triggers you, teaches you’ – I hvilke situationer bliver du udfordret? Reflekter og vær nysgerrig i stedet for at dømme eller skubbe væk.
  • Øv dine mikropauser – eller andre metoder til at kontrollere din adfærd og reaktion på de følelser, som kommer.

Praktiser sociale evner og empatisk Lederskab. Som leder forventes du at skabe resultater gennem andre, og din evne til at møde dine medarbejdere i deres behov som mennesker og medarbejdere i en kompleks hverdag og i deres frustration over den. Lær at forstå dine medarbejderes behov, anvend aktiv lytning, nysgerrighed og empati.

Medarbejdere er forskellige og har forskellige behov ift. læringspræferencer, kommunikationsstil og ledelsesstil. Du skal forstå andres følelser og behov for at kunne reagere hensigtsmæssigt på disse.

  • Vær nærværende og lyt – sommetider kræver det ’bare’ et lyttende øre. Når medarbejdere giver udtryk for usikkerhed og afmagt, støt, lyt og spørg, hvordan du bedst kan hjælpe.
  • Vær sikker på, du forstår – efter at have lyttet til en anden, stil flere afklarende spørgsmål, før du vejleder.
  • Lær individerne i dit team at kende – præferencer, personprofiler, ønsker til work-life balance og kompetencer, så du kan tilpasse kommunikation- og ledelsesstil efter den enkelte.

Sådan støtter du dine medarbejderes udvikling i deres egen resiliens

Du og din ledelse, har en væsentlig betydning for dine medarbejderes trivsel og resiliens under ustabile vilkår. Det er et stort ansvar at bære, og det er vigtigt at stå stærkt i det og ikke flygte ned i praktisk arbejde eller bjerge af dokumenter.

Du skal mestre et antal interpersonelle færdigheder, som kan trænes effektivt blandet andet gennem at…

  • facilitere en transparent planlægning og tydelig fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder, så rolle- og opgavekonflikter i teamet imødekommes
  • opfordre til vidensdeling såvel som deling af arbejdsopgaver eller ansvar mellem kollegaer, som hjælper til at aflaste teammedlemmerne
  • sørge for at arbejdsopgaverne og kompetenceniveauet passer sammen og tilbyde professionel udvikling, hvis de ikke gør. Ansatte, der har de tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at udføre deres opgaver, er mere resiliente selv
  • tydeliggøre meningen med arbejdet. Et betydningsfuldt formål sikrer orientering i en ustabil verden.

Afslutning:

Vi kan ikke ændre verdens problemstillinger eller de vilkår, vi står i, men vi kan skærpe opmærksomheden på selvindsigt og adfærd, emotionel intelligens, og opbygning af egen og andres resiliens. Træning kan hjælpe til at undgå at ende i situationer af fysisk og psykisk belastning og burnout fra dig selv og dine medarbejdere, og langsomt opbygge dig selv som den stabile leder, som kan stå i stærkt i tidens komplekse foranderlighed.

 

Læs evt. videre om Regenerativ ledelse: Hvad er det og hvad kan regenerativ ledelse bruges til? (Quick guide)

Vil du høre mere? 

Litteraturliste:

Agrawal, A. and Budhwar, P. (Ed.) Emerald Publishing Limited, Bingley.

Schad J., Smith, W.K (2019). Addressing Grand Challenges’ Paradoxes: Leadership skills to manage inconsistencies. Journal of Leadership Studies.

Goleman, G. Boyatzies, R. & Mckee, A. (2003). Følelsesmæssig intelligens I lederskab.

Smets, M. & Botsman, R. (2022). The power of doubt and the rise of trust. University of Oxford, Saïd Business School.

Varney, S. (2021) Leadership in Complexity and Change. – For a World in Constant Motion. De Gruyter.

Hartmann, S.; Weiss, M.; Newmann, A. & Hoegl, M. (2020). Resilience in the Workplace: A Multilevel Review and Synthesis. Applied psychology: An international review.

Ratcliff, N.J.; Nair, D. T. & Golstein, J.R. (2019). The Area of Resilience to Stress Event (ARSE): A New Method for Quantifying the Process of Resilience. The Quantitative Methods for Psychology.

Koerber, R.; Rouse, M.; Stanyar, K.; Pelletier, M. (2018). Building resilience in the workforce. Organizational Dynamics.

Kom på kursus

Inspiration
Ledelse & Teamudvikling Få styr på dit personlige lederskab med denne guide

Der stilles stadig større krav til moderne ledere. Ikke kun til, hvordan de udøver deres funktion – men i stigende grad til, hvordan de som personer udfylder lederrollen. Du er ikke længere leder alene i kraft af titel og hierarki. Kompleksiteten og tempoet i moderne organisationer gør det umuligt at lede udelukkende gennem procedurer og regler. Ledelse er i dag i høj grad et personligt anliggende.

Ledelse & Teamudvikling Personligt lederskab: Dit vigtigste værktøj som leder

Når du lærer at mestre det personlige lederskab, vil du se positive udviklinger for dit eget arbejdsliv, dine medarbejderes trivsel og resultaterne i organisationen.

Ledelse & Teamudvikling Sådan opbygger og vedligeholder du det gode samarbejde

Teamwork er en af de færdigheder, som organisationer efterspørger mest. For at skabe resultater og udvikle nye innovative løsninger er det ikke nok med individuelle initiativer. I stedet kræver det ofte en koordineret indsats af en gruppe eller et team. Effektiviteten af et teams kombinerede indsats er derfor ekstremt vigtig, når det gælder om at nå i mål. I denne artikel guider jeg dig til, hvordan du får styr på det gode samarbejde.

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden indenfor ledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

The potential is people