Fremtidens ledere skal stå fast i en hurtig verden - og støtte deres medarbejdere i at gøre det samme

Verdens konstante udvikling med øget digitalisering og globalisering går hånd i hånd med en eskalerende klimakrise, kompleksitet og foranderlighed1. Hver dag synes verden at blive mere kompleks, usikker, flygtig – og til tider skræmmende og overvældende2. Det ulogiske bliver logisk, det skøre bliver normalt. Forestillingen om overskuelighed ligger langt, langt væk.

Så hvordan forbliver du en stabil og visionær leder, og hvilken ledelsesstil kaldes der på, for at lede i en verden, der skifter igen i morgen?

Den østrigske neurolog, psykiater og filosof Viktor E. Frankl er kendt for at have sagt, at vores frihed og udvikling ligger i mellemrummet mellem stimuli og respons, og muligheden for at agere eller reagere på det, der kommer imod os.

“Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom.” – Viktor E. Frankl

For at kunne udvide mellemrummet kræver det, at vi træner vores resiliens – samt skaber og bruger dette rum mellem stimuli og respons til regulering af adfærd, som er nødvendigt som leder og rollemodel. Det kræver, at du kender dig selv og kan tage tempoet ud af situationerne, du står i – samtidig med at du kan stå fast og stærkt i foranderlighed og den tvivl og usikkerhed, som kommer med den.

At opbygge din personlige resiliens:

Resiliens er din håndtering og tilpasningsevne, når du udsættes for modgang eller stress, samt i hvor høj grad, du er i stand til at komme dig efterfølgende. Dette er både tilpasning til forandringer, evnen til at kunne bevare ro og overblik i vanskelige situationer samt at finde løsninger og lære af tidligere erfaring. Det personlige resiliensniveau er primært bestemt af ikke-arvelige faktorer såsom søvn, afslapning, mindset og kognitiv træning, hvilket gør work-life balance afgørende for at give plads til afslapning og restitution. Restitution er individuelt, og kan være alt fra løb, læsning eller noget tredje – så længe du i et tidsrum undgår arbejdsrelaterede tanker og aktiviteter.

Du kan samtidig anvende kognitiv adfærdstræning som et værktøj til at styrke din egen resiliens. Det handler om, hvordan du opfatter og håndterer potentiel modgang i dit miljø.

• Udfordr dine negative tanker. Overvej om, der er nogen realitet bag dem eller om du måske har draget en forhastet konklusion?
• Spor dine tanker og følelser og registrer mønstrene over tid fx via dagbog. Prøv at omforme dem til positive perspektiver – fx. “Hvis jeg fejler i dette, er det en læringsmulighed” i stedet for “Jeg er ikke god til mit arbejde/en dygtig leder, hvis jeg kommer til at fejle.”
• Udvikl dine problemløsningsfærdigheder. Opdel overvældende udfordringer op i mindre opgaver og adresser hver enkelt systematisk i mindre handlingsorienterede trin for at overskueliggøre dem.
• Anvend afslapningsteknikker til at fremme en rolig, fokuseret sindstilstand, som forbedrer din følelsesmæssige regulering: Håndter intense følelser ved at fokusere på forbindelsen mellem tanker og følelser.

Ved at styrke disse elementer, opbygges din egen personlige resiliens og modstandsdygtighed i din ledelses omskiftelige landskab .

Du og din ledelse, har en væsentlig betydning for dine medarbejderes trivsel og resiliens under ustabile vilkår. Det er et stort ansvar at bære, og det er vigtigt at stå stærkt i det og ikke flygte ned i praktisk arbejde eller bjerge af dokumenter.

Du skal mestre et antal interpersonelle færdigheder, som kan trænes effektivt blandet andet gennem at…

• facilitere en transparent planlægning og tydelig fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder, så rolle- og opgavekonflikter i teamet imødekommes
• opfordre til vidensdeling såvel som deling af arbejdsopgaver eller ansvar mellem kollegaer, som hjælper til at aflaste teammedlemmerne
• sørge for at arbejdsopgaverne og kompetenceniveauet passer sammen og tilbyde professionel udvikling, hvis de ikke gør. Ansatte, der har de tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at udføre deres opgaver, er mere resiliente selv
• tydeliggøre meningen med arbejdet. Et betydningsfuldt formål sikrer orientering i en ustabil verden.

Agrawal, A. and Budhwar, P. (Ed.) Emerald Publishing Limited, Bingley.

Schad J., Smith, W.K (2019). Addressing Grand Challenges’ Paradoxes: Leadership skills to manage inconsistencies. Journal of Leadership Studies.

Goleman, G. Boyatzies, R. & Mckee, A. (2003). Følelsesmæssig intelligens I lederskab.

Smets, M. & Botsman, R. (2022). The power of doubt and the rise of trust. University of Oxford, Saïd Business School.

Varney, S. (2021) Leadership in Complexity and Change. – For a World in Constant Motion. De Gruyter.

Hartmann, S.; Weiss, M.; Newmann, A. & Hoegl, M. (2020). Resilience in the Workplace: A Multilevel Review and Synthesis. Applied psychology: An international review.

Ratcliff, N.J.; Nair, D. T. & Golstein, J.R. (2019). The Area of Resilience to Stress Event (ARSE): A New Method for Quantifying the Process of Resilience. The Quantitative Methods for Psychology.

Koerber, R.; Rouse, M.; Stanyar, K.; Pelletier, M. (2018). Building resilience in the workforce. Organizational Dynamics.