Projektledelse & Agile principper

Hvilken projektledelses certificering skal jeg vælge?

Projektledelse er ikke én disciplin. Det er mange. Hver metode har forskellige styrker og tilgange til, hvordan projekter skal struktureres, ledes, styres og evalueres. Projekter varierer altid i kompleksitet, kontekst og krav, og det er derfor afgørende at vælge den certificering, som matcher netop dine behov. Der findes flere anerkendte projektledelsesmetoder, hvor du kan blive certificeret. Denne artikel giver et overblik over tre af de mest udbredte metoder: PMI, IPMA og PRINCE2.
Artikel

Projektledelse består af mange discipliner, og valget af metode kan være afgørende for projektets succes. En projektmoden organisation har allerede gjort overvejelser omkring, hvordan velvalgte tilgange skaber klarhed, fremmer samarbejde og sikrer, at både mål og ressourcer håndteres effektivt.

Projektledelsesmetoden er ofte allerede valgt for os af vores organisation i form af en projektmodel eller andre procesbeskrivelser – og så handler en certificering i højere grad om at vide, hvordan vi bedst kan sætte den viden i spil i vores organisation og i vores projekter.

Svaret på hvilken certificering, du skal vælge, afhænger derfor af den eksisterende projektkultur, organisationens behov, eksterne relationer og hvilke kompetencer, som skal udvikles.

Samtidigt viser nye tal fra Mannaz Projektlederundersøgelse, der laves i samarbejde med Roskilde Universitet, at ca. 50% af respondenterne arbejder i organisationer, hvor man enten ikke har en projektmodel eller ikke bruger den konsekvent.

Så, hvis man står overfor at skulle vælge en certificering, hvordan navigerer man i valget mellem PMI, IPMA og PRINCE2?

I denne artikel vil vi derfor give dig en forståelse for metodernes forskelle og fokus samt hjælper dig med at finde den certificering, som bedst understøtter de rammer og projekttyper, du arbejder med.

Hvad kan de tre forskellige universelle projektmodeller tilbyde – og hvordan du kan træffe et informeret valg om egen certificering?

Arbejder du internationalt og har brug for fleksibilitet?

Så kan PMI, der giver mulighed for en balanceret og fleksibel tilgang være et godt valg.

PMI (Project Management Institute) er en amerikansk projektledelses organisation, som har udviklet en omfattende serie af metoder, standarder og praksis for gennemførelse af projekter af alle typer.

PMI’s PMBOK-guide er basis for certificering som projektleder. PMBOK-guiden omhandler alle aspekter af projektledelse og er ideel for dig, hvis du arbejder i en international kontekst og med større og/eller komplekse projekter, hvor håndtering af usikkerhed og ændringer er i fokus.

PMI giver dig mulighed for at skræddersy din tilgang og dine værktøjer til den kontekst dit projekt gennemføres i. PMI guider dig til hvilke processer, du skal vælge, og determinerer om dit projekt skal gennemføres – plandrevet, agilt eller som en kombination (hybrid).

Globalt er PMI den metode, som har den største udbredelse på grund af metodens holistiske og fleksible tilgang til processer, som gør, at den kan skaleres og tilpasses til det aktuelle behov.

Se mere her omkring vores PMP-kursus eller kontakt Louise Rosa Manning på lma@mannaz.com for mere information.

Har din organisation faste krav til dokumentation og styring?

Så kan PRINCE2, der tilbyder klar styring og dokumentation være det rigtige valg.

PRINCE2 (Projects in Controlled Environments version 2) er oprindeligt udviklet til den offentlige sektor i England som projektstyringsredskab, og er velegnet til organisationer med høje krav til kontrol, dokumentation og governance på grund af stor kompleksitet.

Metoden er procesdrevet og giver tydelige roller, ansvar og faser, samt klar struktur for governance.

Hvis du arbejder i en organisation, hvor projekter skal følge faste rammer og levere dokumenterbare resultater, er PRINCE2 et stærkt valg – især i offentlige eller regulerede sektorer.

Du kan læse mere om Mannaz kurser i PRINCE2 her eller ræk til Thomas Peter Rønholt på tpr@mannaz.com for mere information.

Har du i mindre grad brug for at lære om specifikke procesmodeller eller projektstyringskrav, så har IPMA, større fokus på erfaringskompetencer og lederskab som et mindset og ikke ‘bare’ processer

IPMA (International Project Management Association) er en europæisk paraplyorganisation, der adskiller sig ved at fokusere på projektlederens personlige og professionelle kompetencer, som leder, frem for at processtyre projektets fremdrift.

Certificeringen vurderer både tekniske procesfærdigheder inden for projektledelse og ens ledelsesstil og mindset. IPMA er derfor et godt valg, hvis du ønsker at udvikle dig som leder, hvor adfærd og lederskab fylder mere i certificeringsforløbet. IPMA er særligt relevant for organisationer, der prioriterer lederskab og adfærdskompetencer i projektledelse højt.

Se mere om Mannaz Projektlederuddannelse her eller kontakt Gitte Nikolajsen på gni@mannaz.com for mere information.

Når du skal vælge en projektledelsesmetode, bør du stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvilken projektkultur og projektmodel anvender min organisation?
  • Hvordan kommer min rolle til udtryk i de projekter, jeg arbejder med?
  • Hvor stor er kompleksiteten og usikkerheden i mine projekter?
  • Hvilke kompetencer har jeg – og hvilke vil jeg udvikle?
  • Hvilken metode vil passe i det interessent- og kundelandskab, som jeg arbejder i?

Ved at vælge en metode, der matcher dine behov og din kontekst, kan du bedre sikre at dine nye kompetencer kan praktiseres og hermed være med til at forstærke projektgennemførelsen.

Kontakt

Consultant

hje@mannaz.com
+45 4517 6000

Senior Consultant

lma@mannaz.com
+45 2194 1151

Consultant

lgo@mannaz.com
+45 8161 8924

Inspiration
Projektledelse & Agile principper To nye undervisere styrker Mannaz’ PMI-udbud

Mannaz styrker sit PMI-udbud med to nye undervisere, der tilsammen repræsenterer et stærkt spænd mellem praksisnær projektledelse og internationalt anerkendte standarder. Med Henrik Bjerregaard Nielsen, Vice President for Projektledelse, og Klaus Nielsen, former member of the board of the Danish PMI chapter, får deltagerne to undervisere, der ikke alene klæder dem på til certificering – men også til at lede projekter med større sikkerhed, bedre dømmekraft og styrket effekt.

Projektledelse & Agile principper Når fremtiden ikke kan planlægges – scenarieplanlægning og risikostyring som ledelsesdisciplin

Forandringstempoet er højere end nogensinde før. Det betyder, at både organisationer og projekter konstant udsættes for usikkerhed. Det handler ikke længere om, der opstår overraskelser – men hvornår og hvordan de rammer.

Projektledelse & Agile principper Tag dit projekt med på kursus og øv dig på virkeligheden

Kender du det, hvor du har været på kurset, lært nye ting og kommet topmotiveret tilbage? Blot for at konstatere, at den nye læring er svær at implementere, og de gamle rutiner vinder endnu en gang? Det sker alt for ofte, og derfor slår vi her et slag for at tage virkelighedens projekter med på kursus. Her handler det ikke om at simulere læring, men derimod om at skabe læring gennem virkelige resultater – sammen med dine kollegaer, din styregruppe og din ledelse.

Gør som andre projektledere

Tilmeld dig og få udvalgte værktøjer til agil teamledelse


The potential is people