Forandringsledelse & Transformation

Klar til AI i 2026? Din guide til ledelse og kompetenceudvikling

2026 bliver året, hvor AI for alvor flytter ind i vores arbejdsliv og mindset. Teknologiens mange muligheder og udfordringer stiller ledere såvel som medarbejdere i en ny virkelighed. Signe Hyldgard Heskia, direktør for kursusforretningen i Mannaz, deler her sine perspektiver på, hvordan AI vil transformere vores måde at arbejde på – og hvilke kompetencer, der bliver afgørende for at kunne navigere sikkert i den nye AI-virkelighed.
Artikel

Et nyt år er godt i gang, og selv uden spåkugle tør vi godt forudsige, at 2026 vil være præget af AI. Ifølge Signe Hyldgard Heskia, direktør for kursusforretningen i Mannaz, vil AI ikke blot fortsætte med at præge kursus- og læringsmarkedet, men også fundamentalt ændre måden, vi arbejder på – fra ledelse og projektledelse til den enkelte medarbejders dagligdag. Disse forandringer kalder på nye såvel som genopfriskede kompetencer.

AI i ledelse: Fra værktøj til mindset

De seneste år har digitale ledelseskompetencer været i fokus, og det vil de fortsat være. Men hvor det tidligere handlede om at tilegne sig nye teknologiske værktøjer og forståelse for AI-platforme, ser vi nu et skifte mod en mere grundlæggende forståelse og integration af AI.

Signe Hyldgard Heskia forklarer:

”Det handler ikke længere kun om at kende til specifikke AI-værktøjer, men om at udvikle et mindset, hvor ledere forstår, hvornår og hvordan AI kan understøtte beslutningsprocesser, strategisk planlægning og organisatorisk udvikling. Det mange kalder for AI-fluency. Altså at man har evnen til at arbejde sikkert, strategisk og effektivt med AI – men også, at man har en kritisk og ansvarlig tilgang til brugen heraf.”

Denne forståelse bliver afgørende for at kunne navigere i en verden, hvor AI ikke blot er et supplement, men en integreret del af ledelsesarbejdet.

AI kan være en partner, der genererer indhold, ideer og anbefalinger, som virksomheder kan tage beslutninger på baggrund af. Mens Agentic AI og AI-agenter autonomt kan tage beslutninger og handle indenfor givne rammer og mål, hvorved AI i stigende grad bliver en partner snarere end en konkurrent.

Kultur og transformation:

En af lederens store udfordringer bliver at navigere i – og samtidig facilitere – denne ændring. At sikre, at alle medarbejdere begynder at arbejde med de lavthængende frugter i brugen af AI, hvilket i sig selv er et forandringsledelsesprojekt.

”Samtidig kan AI skabe utryghed på arbejdspladsen, idet nogle arbejdsområder forsvinder, ændres og andre opstår. Nogen taler ligefrem om en ’faglig sorg,’ fordi visse specialisters arbejdsfunktioner erstattes af AI. Samtidig motiveres andre af den fremdrift og innovation, som teknologien kan skabe. Medarbejderne vil – som i alle forandringer – stå forskellige steder og være drevet af enten frygt eller iver.”

Det er tydeligt, hvordan AI påvirker virksomhedskulturen, idet måderne at arbejde og samarbejde på forandres. Det kræver, at medarbejderne er åbne over for transformationer, og at kulturen præges af læring, nysgerrighed og psykologisk tryghed, så alle tør eksperimentere med nye teknologier.

I modsætning til en forandringsproces eller transformation, som lederen selv har været med til at identificere eller italesætte, kan AI også for en leder være et fremmedelement. Derfor står ledere ofte i et krydspres, hvor de selv træder i ukendt farvand, mens medarbejderne ser mod lederen for at finde retning.

”Netop derfor er det afgørende, at lederen har fokus på den psykologiske tryghed, således alle tør stille spørgsmål, være kritiske, ivrige eller sårbare i forandringsprocessen – også lederen selv – for dermed finde et fælles fodslag fremad.”

Der vil løbende være rammer, der skal drøftes – og spørgsmål, der skal stilles – og udviklingen går så hurtigt, at vi alle må asfaltere, mens vi løber.

Alt efter kompetenceområder skal der tages stilling til, hvordan medarbejdere opkvalificeres, hvordan der videndeles og kvalitetssikres med AI? Hvordan vi arbejder med den algoritmebias, idet sprogmodellerne bygger på tilgængelige data, vores egne bias i forhold til hvordan vi prompter – og hvordan sikrer vi egne data? – og hvad med bæredygtighedsaspektet etc.?

Det er rammer ledelsen skal sætte – men sammen med medarbejderne.

Kompetencer og værktøjer

For mange vil AI fortsat i 2026 være et nyt og spændende værktøj, som kan effektivisere arbejdsprocesser og rutineopgaver. Mange steder er AI stadig noget, som den enkelte medarbejder tillærer sig – men det tror Signe Hyldgard Heskia kommer til at ændre sig i fremtiden.

“Især evnen til at forstå og anvende AI i praksis vil være noget, der sker i fællesskaber – for med AI-værktøjer er det ofte i selve behovs- og brugssituationen, at AI læres bedst. Jeg tror, vi vil finde faglige grupper og mentorordninger, der vil sætte denne læring mere i struktur. AI i denne kontekst betyder ikke, at der ikke længere vil være behov for de basale kompetencer inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling, men AI vil i stigende grad komplementere disse kompetencer.”

Tidligere har været stor efterspørgsel efter kurser i specifikke AI-platforme, men behovet er nu mindre, fordi mange har tilegnet sig de grundlæggende færdigheder. Fokus flyttes derfor mod at forstå, hvordan AI forandrer selve arbejdet og skaber værdi i organisationer.

AI i projektledelse

Et godt eksempel er projektledelse, der traditionelt har været en disciplin præget af konkrete værktøjer og metoder. I 2026 vil AI dog spille en langt mere transformerende rolle.

”Projektledere skal ikke blot kunne bruge AI-værktøjer, men også forstå, hvordan teknologien kan optimere processer, forudsige risici, automatisere rutineopgaver, foreslå alternative løsningsforslag, tage beslutningen inden for en given ramme og skabe mere agile projektteams. Kort sagt: AI er en katalysator for forandring og innovation – og en partner, man samarbejder med,” siger Signe Heskia.

Det er ikke længere nok at kende til de enkelte platforme og sprogmodeller; medarbejdere skal kunne inkorporere AI i deres daglige arbejde og forstå dens værdiskabelse – samtidig med at de er opmærksomme på faldgruber.

AI bliver et både-og

Signe Heskia forventer, at AI som tema vil forandre sig i kursus- og kompetenceverdenen. Niveauet af tryghed i brugen af AI vil være forskellig fra fysisk til virtuelt kursuslokale – derfor giver det sjældent mening at diktere én bestemt teknologi eller tilgang.

I stedet skal facilitatorer formidle hvornår og til hvad AI med fordel kan bruges – og udnytte den forskelligartede viden i rummet. AI bliver dermed en naturlig del af læringen, men ikke nødvendigvis et decideret programpunkt ala “Nu taler vi om AI”.

Som med andre trends vil læring om AI blive et bådeog, hvor både mindset og teknologi trænes.

Et eksempel er virtuel læring, hvor man kan blive bedre til brugen af Teams, Zoom, Google Meet osv., men hvor principperne for et godt virtuelt møde lever side om side med teknikken.

Denne lidt asynkrone kompetenceudvikling og den personificerede 1:1sparring, AI tilbyder, betyder, at vi er i et nyt felt, hvor læring let kan forveksles med facit.

“Som direktør i et læringshus ser jeg det som afgørende, at AI bruges som forstærker af læring – ikke som erstatning. AI kan give os mange facitter, men mennesker skal stadig forklare og forstå, hvordan vi nåede frem til facit, sætte ting i kontekst og træffe værdibaserede beslutninger. Disse ‘highorder skills’ bliver vigtige kompetencer i samarbejdet med AI. Samtidig giver AI en unik mulighed for at skabe lærende organisationer, der bidrager til fælles tilegnelse, læring og viden – og det ser jeg som én af de største muligheder lige nu.”

Kom på kursus

Innovation NYHED

AI i strategisk ledelse

Styrk din strategiske beslutningskraft, og brug AI til effektivitet, innovation og vækst.
AI i strategisk ledelse er et lederkursus, hvor du lærer at bruge AI som en strategisk løftestang til bedre beslutninger, stærkere eksekvering og ansvarlig implementering. Du får konkrete værktøjer, cases og hands‑on erfaring, så du kan integrere AI i dine egne ledelsesprocesser med det samme.

2 dage 12.999 kr. ekskl. moms
Innovation

AI for ledere - ledelse i en AI-drevet fremtid

Bliv klædt på til at lede med generativ AI. Dette kursus giver dig indsigt og praktiske metoder til at integrere AI i din daglige ledelse.
På dette kursus får du konkrete metoder og værktøjer til at arbejde effektivt med generativ AI og et dybdegående kendskab til, hvordan du kan arbejde med dens forretningsmæssige konsekvenser og muligheder.

2 dage 12.000 kr. ekskl. moms
Ledelse NYHED

AI i virksomheden - teknologi, sikkerhed og implementering

Få kompetencerne til at forstå og implementere AI i din virksomhed.
Få praktisk erfaring med kunstig intelligens og machine learning på kurset AI i virksomheden – teknologi, sikkerhed og implementering. Lær at identificere AI-potentiale, håndtere etiske og sikkerhedsmæssige udfordringer og omsætte teori til konkrete løsninger. Kurset giver dig kompetencer til at skabe innovation og værdi i din organisation – uden krav om kodning.

4 dage 24.000 kr. ekskl. moms
Innovation NYHED

AI og Cybersikkerhed

Bliv bedre til at implementere AI sikkert i organisationer på dette intensive 1-dags kursus.
Kurset giver dig indsigt i, hvordan kunstig intelligens påvirker cybersikkerhed. Du starter med et oplæg fra en ekspert om AI-teknologi, systemarkitektur og hvordan trusselsaktører udnytter AI. Derefter får du hands-on erfaring med at analysere AI-løsninger og afslutter med at teste dine færdigheder i et sikkert virtuelt hackerlaboratorium.

1 dag 7.000 kr. ekskl. moms
Ledelse

Forandringsledelse 1 – fra modstand til følgeskab

På kurset i forandringsledelse lærer du at skabe resultater gennem succesfulde forandringer.
Kurset i forandringsledelse tager afsæt i dine udfordringer. Her vil du få de nødvendige værktøjer til at skabe resultater gennem dine forandringsprocesser.

3 dage 17.999 kr. ekskl. moms
Ledelse

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Mannaz’ kursus i facilitering er for dig, som ønsker at styrke dine kompetencer i at facilitere idéer og forandringer som leder i en virksomhed.
Bliv bedre til at facilitere som leder. Få indsigt og træning i forskellige faciliteringsteknikker og -værktøjer, fx grafisk facilitering. Bliv bedre til at gribe ideer og øge engagementet.

3 dage 16.999 kr. ekskl. moms

Kontakt

Senior Vice President, Mannaz Learning

shh@mannaz.com
+45 5139 6162

Inspiration
Digital læring & Læringsakademier Forstærket ledelse: Muliggør kollektiv intelligens med AI

I en tid præget af kompleksitet, tempo og forandring er lederskabets rolle i konstant udvikling. Traditionelle kommando- og kontrolmodeller er ikke længere tilstrækkelige. I stedet bliver ledere i stigende grad opfordret til at muliggøre, forbinde og facilitere fremkomsten af kollektiv intelligens på tværs af teams og systemer. Og nu, med fremkomsten af kunstig intelligens (AI), åbner der sig en ny horisont: muligheden for forstærket lederskab – hvor ledere samarbejder med AI om at skabe, styrke og accelerere kollektiv intelligens i deres organisationer.

Digital læring & Læringsakademier Få indsigt i ESG-dilemmaer med AI

Mannaz har sammen med Dansk Industri udviklet en bæredygtighedsuddannelse, som gennem fire masterclasses belyser, hvad ESG-frameworket er og kan bruges til i praksis. Deltagerne stifter også bekendtskab med AI, og hvordan kunstig intelligens kan bruges strategisk til at belyse kompleksiteten i ESG.

Forandringsledelse & Transformation Forandring rammer virksomhederne med større hastighed og kompleksitet end nogensinde før

Mannaz har i årevis klædt ledere, medarbejdere og organisationer på til bedre at kunne håndtere forandring. En af de stærke profiler er Ditte Enevoldsen, der ikke alene har en solid baggrund inden for forandringsledelse og strategirealisering, men som også er en efterspurgt foredragsholder på feltet.

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.


The potential is people